| Navn |
Peder Ditlev Faber |
| Født |
15 sep. 1768 |
Stavreby præstegård, Jungshoved sogn, Bårse herred, Præstø amt  [1] |
- Torsdagen d: 22 Septb: havde Præsten Augustinus Christian Faber og Hustrue Jacobi Staal, en Søn til Daaben kaldet Peder Ditlev. Madame Dorothea Catharina Kiøbmand Peder Staals bar ham [hans mormor]. Madame Hr. Westergaards i Svendborg stod hos. Mandsfaddere var Hr. Forvalter Prehn og Søn fra Allislev. Secretair With fra Nysøe og Mr. Lars Terpager Staal fra Wborg [Vordingborg].
Introduc. Onsd: d. 26. Sbr. af Pr. Tolstrup.
|
| Døbt |
22 sep. 1768 |
Jungshoved kirke og sogn, Bårse herred, Præstø amt |
| Køn |
Mand |
| Notater |
Dusør |
- Ind i mellem kom Peder Ditlev Faber i konflikt med andre, bl.a. påstanden om, at han engang ved et bondebryllup i fuldt ornat skulle have redet på en gris, vidner om dette. Denne påstand kom mere end 30 år efter, at han havde forladt præsteembedet. Og det var ingen ringere end digteren, journalisten og politikeren Carl Ploug, der fremsatte påstanden. Peder Ditlev Faber stævnede Carl Ploug, og en retssag fulgte. I den forbindelse udlovede Peder Ditlev Faber, en efter datidens målestok, stor dusør til den, som kunne bevidne historien.
|
 |
Dusør - Aarhus Stiftstidende 22. september 1845
– Mærkværdig Priisopgave. Pastor emeritus P. D. Faber udsætter (i Frihedstræet No 38 for 16de Septbr. ds.) en Præmie paa 500 Rbd. [Rigsbankdaler] til den, der vidnefast kan bevise, at han (Faber), dengang han beklædte et præsteligt Embede, i fuld Ornat har redet paa en So. (S. Bl.) [Ved ikke præcis, hvad disse initialer står for]. |
| Notater |
Eftermæle |
- Faber, Peder Ditlev, 1768—1847, Præst og landøkonomisk Forfatter
Af A. Jantzen og H. Hertel
Peder Ditlev Faber blev født i Stavreby Præstegaard (Jungshoved Sogn) ved Præstø 15. Sept. 1768. Hans Forældre vare Sognepræst Augustinus Christian F. og Jacobe f. Staal. Indtil sit 17. Aar blev han undervist i Hjemmet, kom derefter i Vordingborg Skole, hvorfra han blev Student 1787. Attestats tog han 1791 og begyndte 2 Aar efter som gift Mand og i sørgelig økonomisk Forfatning Præstegjerning som Kapellan i Vig og Asmindrup i Ods Herred.
Da Faderen døde 1795, havde hans Familie uden hans Vidende og Vilje søgt Jungshoved Sognekald til ham og ogsaa opnaaet det til F.s store Overraskelse. I 15 Aar beklædte han Præsteembedet i sit Fødesogn, men 1810 meddeltes ham »efter Ansøgning« Afsked. Om Grunden til hans Fjærnelse fra Embedet foreligge forskjellige Beretninger. Selv har han benægtet, at det blev paalagt ham at søge Afsked, og angiver derimod som Grund sit svage Syn og svækkede Helbred. Men han havde længe været til Forargelse baade ved sit Levned og sin Lære. Han var Stokrationalist og gjorde sig nyttig paa mange forskjellige Maader, som lidet passede med hans Stand. Det var at regne for Smaating, at han skrev Balviser med Omkvæd »O Dans, du giør Hjærtet saa let og tilfreds«, og at han var Instruktør ved Kammerherre Wedels Theater i Næstved; men i Aviserne anmeldte han sig som Kommissionær ved Herregaardes Kjøb og Salg og overtog Inspektionen over Jordegodser, hvis Ejere vare fraværende. I Krigsaarene var han Landeværnsofficer.
Som Landøkonom udfoldede han dog størst Virksomhed, som oftere paaskjønnedes ved Præmier (s. ndfr.), og han arbejdede paa Bibliothekers Oprettelse til Almuens Brug.
Efter sin Afsked var han Forpagter paa Falster i adskillige Aar; 1812 fik han Bevilling som Kjøbmand, kjøbte 1823 Gaarden Rørdal ved Aalborg til sine Sønner, boede nogle Aar i Aalborg, men flyttede 1835 til Kjøbenhavn, hvor han døde 17. Marts 1847, lidet agtet, hvor han saa færdedes. Hans Pen løb meget let; men Kvantiteten af hans Forfatterskab stod i omvendt Forhold til Kvaliteten. Han har bearbejdet en Række Dramer af Kotzebue o.a., leveret en slet Oversættelse af Knigges »Om Omgang med Mennesker«, af Blumauers travesterede Æneide m.m. Forskjellige Tidsskrifter begyndte han ogsaa at udgive. I et saadant fra hans seneste Aar, »Frihedstræet« (1843 ff.), indledede han en Selvbiografi, som han haabede skulde tjene til Nytte og Morskab, ganske betegnende saaledes: »Vel sige Theologer, at Mennesket fødes i Synd; men jeg er dog uskyldig deri. Jeg har været fristet til at ønske, at jeg aldrig var født; men dette er vel en større Synd.« — Nyerup omtaler (Efterr. om Frederik III S. 118) en utrykt Beskrivelse af Jungshoved Sogn af F.
— Da P. D. Faber i 1810 havde nedlagt sit Embede, kastede han sig med stor Iver over Landbruget. Han var ikke blot praktisk Landmand, men ogsaa en flittig Forfatter. I en Aarrække drev han som Forpagter Gaardene Kringelborg og Christiansminde paa Falster, flyttede senere til Rørdal ved Aalborg og 1835 til Kjøbenhavn. Han hørte til Tidens fremmeligste Landmænd, og dels i selvstændige Skrifter, dels i Tidsskriftsartikler og gjennem Oversættelser var han Talsmand for landøkonomiske Fremskridt. Hans Forfattervirksomhed var meget omfattende, han skrev om Staldfodring og forbedret Kvægavl, om nye Redskaber, Kartoffeldyrkning og Hesteavl, om Betydningen af vel renset Sædekorn, Rodfrugtdyrkning osv. Af Landhusholdningsselskabet modtog han flere Guldmedailler for »Indretning af Bibliotheker til Almuens Brug«, og 1845 fik han af et fransk Selskab Præmie for en Afhandling »Om Blodiglens Natur og Beskaffenhed«. Af hans Skrifter kan nævnes: »Gives der Midler til at forbedre Landmandens Kaar, og hvilke ere disse?« (1823), »Anvisning til Husdyrenes Fodring og Pleje, grundet paa Erfaring« (1836) og en Dyrlægebog (1839). Dels alene, dels sammen med andre udgav han »Tilskueren for Landvæsenet« (1798—99) og »Tidende for Hesteelskere og Landmænd« (1830-31).
|
| Død |
16 mar. 1847 |
København, Løngangsstræde 162, Vor Frue sogn, Sokkelund herred, Københavns amt [2] |
- Kontraministerialbogen: Peter Ditlev Faber, død 16 Marts 1847, begravet Tirsdagen d. 23 Marts 1847.
Enkemand, Pastor Emeritus. Løngangsstræde 162. 78 Aar gammel.
Dødsårsag: Pneumonia.
|
| Begravet |
23 mar. 1847 |
København, Vor Frue Assistens kirkegård, Sokkelund herred, Københavns amt |
| Person-ID |
I1175 |
NielStef |
| Sidst ændret |
27 apr. 2025 |
| Far |
Augustinus Christian Poulsen Faber, f. maj 1737, Voer Præstegård, Voer sogn, Rougsø herred, Randers amt , d. 23 nov. 1795, Stavreby Præstegård, Jungshoved sogn, Bårse herred, Præstø amt (Alder 58 år) |
| Mor |
Jacobi Pedersdatter Staal, f. jul. 1748, Vordingborg, Vordingborg sogn, Bårse herred, Præstø am , d. 18 maj 1818, Vordingborg, Vordingborg sogn, Bårse herred, Præstø amt (Alder 69 år) |
| Gift |
1767 |
| Familie-ID |
F378 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Selle Sophie Christensdatter Svendstrup, f. 13 mar. 1773, København, Hof- og Slotkirken sogn, Sokkelund herred, Københavns amt , d. 7 apr. 1834, Sandagergaard, Vokslev sogn, Hornum herred, Ålborg amt (Alder 61 år) |
| Gift |
2 nov. 1792 |
| Børn |
| + | 1. Maria Jacobine Christiana Faber, f. 18 feb. 1793, København, Vor Frelser sogn, Sokkelund herred, København amt , d. 16 jul. 1858, Lund, Lild sogn, Vester Han herred, Thisted amt (Alder 65 år) |
| + | 2. Christian Friderich Snedorf Faber, f. 23 jan. 1796, d. 16 jul. 1858 (Alder 62 år) |
| + | 3. Ludvig Faber, f. 16 maj 1798, d. 29 maj 1876, Frederikshavn, Frederikshavn sogn, Horns herred, Hjørring amt (Alder 78 år) |
| + | 4. Jens Wilhelm Faber, f. 2 sep. 1800, d. 23 mar. 1858, Hadbjerg, Hadbjerg sogn, Galten herred, Randers amt (Alder 57 år) |
| + | 5. Frants Carl Faber, f. 8 feb. 1803, d. 2 maj 1857, Ove, Stubberupgaard, Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt (Alder 54 år) |
| + | 6. Sofie Eleonore Faber, f. 2 maj 1805, d. 13 jul. 1864, Torup Strand, Vester Torup sogn, Vester Han herred, Thisted amt (Alder 59 år) |
| + | 7. Fridrik Theodor Faber, f. 8 nov. 1808, d. 18 apr. 1894 (Alder 85 år) |
| | 8. Ernst August Faber, f. 21 okt. 1811, Idestrup sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt , d. 6 mar. 1875, Nørresundby, Nørresundby sogn, Kær herred, Ålborg amt (Alder 63 år) |
|
| Sidst ændret |
1 mar. 2021 |
| Familie-ID |
F344 |
Gruppeskema | Familietavle |
1768 - 1847 (78 år)