| Notater |
Notater:
- Kilde: Slægtsbogen ”Slægten Schulz fra Tinglev sogn (Sønderjylland)” om Christen Pedersen Schulz, født 1826, og hustru deres forfædre og efterkommere. Udgivet af Nordisk Slægtsforskning ApS, Skals, udgivet 1993.
”Johan Schulz er født omkring 1635, antagelig i Hejls, og han døde før 1690, fra hvilket aar Vejstrup sogns kirkebog er bevaret.
Ifølge oplysninger ved sønnen Claus’ begravelse skal moderen have heddet Dorthe, og der kan da ikke herske meget tvivl om, at hun maa være identisk med den Dorthe Johans, der blev begravet den 1. marts 1711 paa Vejstrup kirkegaard, 63 aar gammel.
Vi ved ikke noget nærmere om Johan Schulz, der givetvis først har boet i Hejls og derefter er flyttet til Grønninghoved i Vejstrup sogn. At han maa stamme fra Hejls, baserer sig ikke mindst fra den omstændighed, at der netop i dette sogn senere optræder en stor Schulz-slægt, karakteriseret ved mange af navnet Jesper og Johan. I øvrigt er som nævnt forest i bogen Johan Schulz den ældst kendte bærer af Schulz-tilnavnet, der oprindelig skal være latin og betyde foged.
At en søn af Johan Schulz og hustru opkaldes med det sjældne navn Claus, mere end antyder, at Johan Schulz’s hustru skal have været en Clausdatter, og datter af Claus Poulsen i Hejls, der døde ca. 1672, og som synes at have været ret velstaaende. Den 25. januar 1673 blev der oprettet et forlig imellem Jens Simonsen i Hejls og afdøde Claus Poulsens børns formyndere. Baggrunden var, at ”den besværlige krigstid har svækket enhvers formue”, og det aftaltes nu, at samtlige afdøde Claus Poulsens børn, bortset fra sønnen Jesper Clausen i Vonsild, hver efter deres mor skulle arve 100 mark. [min bemærkning: gad vide, om der skulle stå 'far' i stedet for 'mor', da det er fars død, der er omtalt]. I øvrigt var Claus Poulsen gift med en datter af Jesper Randulf i Hejls, hvis hustru var en datter af præsten Nis Dall i Hejls, nævnt omkring 1580.
Hvis vores teori holder stik, var Johan Schulz’s hustru Dorthe søster til den nævnte Jesper Clausen i Vonsild, der tillige nævnes med tilnavnet Bruun, og som var gaardmand og sognefoged, og hvis datter Maren var gift med sognefoged og gaardmand Niels Henriksen Ammidsbøll i St. Velling".
Kilde: Koldingbogen 2015 - Slægt og Familie
Slægten Schultz i Hejls af Gunnar Midtgaard Krag.
”Hvornår og hvorfra den første Schultz, som hed Johan Schultz, kom til Hejls, vides ikke med sikkerhed. Omkring 1680 omtalte kirkeregnskabet for Bjert Kirke, at en Johan Schultz i Hejls betalte rente af et lån på 130 rigsdaler og 8 skilling. Han har altså boet i Hejls på dette tidspunkt. Haderslev Amts herreders plovtalsregistre eller skattemandtal fra 1689 nævner dertil, at Johan Schultz i Hejls var ejer af et landbol.
I undersøgelseskommissionen fra Haderslev Amt 1708 fremgår det, at Johan Schultz beboede et toftegods på 1/2 otting ejendomsjord, ca. 20 tønder land, som han købte i 1681 af Jes Sørensens gård (Bæklund). Jorden omtales 'Svends otting' og har sikkert været en del af den 'Svends gård', som, indtil den blev brændt af under Svenskekrigene 1657-1660, lå mellem Kongstedgård og Damgård. Denne Svends gård hørte oprindeligt under Bæklund. I 1691 nævnes Johan Schultz i Hejls som værende i restance med betaling af korn til amtet, hvilket var tilfældet for de fleste bønder i Hejls på det tidspunkt.
Johan Schultz var omkring 1669 blevet gift med en Dorthea Schultz, og de havde tre børn: Johan Johansen Schultz (1669-1712), Dorthea Johansdatter Schultz, født 1670, og Claus Johansen Schultz født 1673.
[... se under de enkelte børn ...]
Men hvad levede den første Johan Schultz af? Han kunne selvfølgelig leve af de omtrent 20 tønder land jord, han ejede i 'Svends otting', men idet han havde lånt så mange penge i Bjert Kirke og endvidere havde penge til gode hos mange af de andre bønder i Hejls, får man indtryk af, at han var en formuende mand, der havde tjent sine penge på anden vis. Vi kan desværre kun gætte, men han kan have været en af de store studehandlere, som der var en del af på egnen. At familien har været formuende ses også af, at hans søn, Johan Johansen Schultz i 1711 betalte ekstra skat af en stor formue. Børnebørnene, Dorthea og Christian, betalte efter deres fars død i 1712 ekstra skat i 1716 og 1721 af en formue på 200 rigsdaler.
Den ældste søn, Johan Johansen Schultz (1669-1712), blev omkring 1697 gift med Sidsel (1669-1740). De fik børnene Dorthea Johansdatter Schultz (1697-1771) og Christian Johansen Schultz (1704-1758). Johan Johansen Schultz overtog sikkert faderens ejendom, da denne døde i 1709, men i 1718 fæstede hans senere svigersøn Jesper Bertelsen en gård i Bygebjerg, om hvilken det nævnes, at her boede før Johan Schultz. Så enten han eller hans far må have ejet denne gård".
|
